Grådighedens pris
Kommentarer(0) Mens der bl.a. i Berlingske debatteres heftigt hvem der bærer ansvaret for bolig- og finanskollaps, er her en beretning fra en som ufrivilligt er placeret midt i kampen. Jeg har igennem en årrække boet til leje i et velfungerende byggeri i Rosenhøj i Nivå. Ja det vil sige lige til sidste år omkring denne tid sidste år hvor der i postkassen lå en besked om at ejeren af ejendomskomplekset, Bovista ApS var gået konkurs. I forbindelse med konkursen udtalte kurator Frants Palludan til medierne at lejerne ikke berøres af konkursen. Det viste sig ikke at være korrekt. Det første som skete, var at alle former for vedligeholdelse af ejendommen og omkringliggende areal blev indstillet. Dernæst blev viseværten beordret til kun at udfører arbejde som var absolut nødvendig. Det var desværre ikke nok for at få omkostningsniveauet ned. Den sidste pind til ejendommens ligkiste var, at viseværten blevet fyret. Det krævede kun et par måneder, at forvandle et nydeligt og velfungerende ejendomskompleks til et noget som minder om et halvtomt socialt boligbyggeri som alene benyttes som transit til en mere varig bopæl. Jeg har været et af de heldige som både fik muligheden, og havde økonomien, til at flytte mens de fleste af minderne fra Rosenhøj stadig var gode. Heldigvis findes der stadig lejere som finder byggeriet attraktivt. Specielt naboerne i Øresundshøj er meget glade for Rosenhøj. Primært fordi bygherren Hoffmann har haft en så dårlig byggekvalitet i Øresundshøj, at alle 124 rækkehuset er plaget af skimmelsvamp. Her 2 år efter ”færdiggørelse” er antallet af containere og håndværkere fra hele verden nu på sit højeste. Grådigheden er nok en medvirkende årsag til at disse 124 husejere i de kommende år kommer til at kæmpe både med skimmesvamp, håndværkere og bygherre. Hvis blot Peter Straarup og andre overbetalte finansmoguler anvendte samme udlån politik i erhvervsdelen som i privat delen, nemlig at der skal være indtægter som matcher den månedlige ydelse ville den aktuelle nedsmeltning aldrig være opstået. Uanset hvor mange milliarder skattekroner de danske politikere har kanaliseret ud til bankers uhørt tåbelige udlånspolitik til erhvervslivet, specielt boligsektoren, så er de virkelige tabere en enkelte bolig ejer eller lejer. Her op mod jul er det jo tradition at takke for året der gik. Jeg takker de danske politikere med Lene Espersen i spidsen for betingelsesløst at yde statsstøtte til de ubetinget dårligst drevne virksomheder med de overbetalte bankdirektører i spidsen. Men det er jo grådighedens pris.
